Står du og skal flytte ind i en lejlighed for første gang eller skal du flytte i et nyt hus? Så er du helt sikkert spændt og begejstret over, at du skal indrette hjemmet, vælge nye møbler og så videre.
Her kommer vi med en række råd, du kan tage med dig, når du skal udvælge møbler til dit hjem.
Tag en beslutning, og vælg et tema
Der er mange valg, der skal tages, når man skal indrette et nyt hjem. Der findes ikke et facit på, hvordan man gør det bedst. Men det handler først og fremmest om at tage en beslutning.
Der findes mange forskellige temaer, du kan indrette dit hjem indenfor; klassisk, minimalistisk, moderne, traditionelt, skandinavisk, retro og så videre. Når du har valgt, hvilket tema du ønsker at indrette dit hjem efter, er det nemmere at tage en beslutning om, hvilke møbler der passer ind i dette tema, og du kan nemt søge inspiration.
Når du har valgt dit tema og søgt inspiration, skal der også tages et valg om, hvilke farver du ønsker at inkorporere i dit hjem. Farverne kan komme forskellige steder fra. De kan komme fra billeder, mallerier, møbler, pyntegenstande eller noget helt andet. Uanset hvad, så er farver med til at skabe et dynamisk hjem, der skaber glæde – både for dig selv og dine gæster.
Hvis du er lidt farveforskrækket, kan det være en god idé, at farverne kommer fra pyntegenstande, da det ofte fremstår mindre markant. Hvis du er farveglad, bliver farverne ofte mere tydelige, hvis møblerne er farvede. Du kan eksempelvis vælge en farvet sofa eller et farvet spisebord. Det er bare vigtigt, at du husker at tænke over, hvilke farver der passer sammen, og hvilke der ikke gør.
Huk at tage mål
Som det sidste og absolut vigtigste, skal du huske at tage mål, inden du går ud og ofre penge på nye møbler. Møblerne skal passe ind til huset, og hvordan rummene er designet. Så inden du går på udkig efter møbler, så tag mål til, hvilken størrelsesordning de skal være i. Så kan du tage drømmesofaen med hjem, så snart du finder den.
ADDRESS:
Lorem 6, 1234 Ipsum, SET
PHONE:
+12 34 56 78