Hvis man skal indrette et hjem helt på ny, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal begynde. Vi vil give dig en guide til, hvilke møbler du skal have i tre af husets vigtigste rum; spisestuen, stuen og soveværelset.
Det vigtigste af det hele er, at du føler dig hjemme og tilpas i alle rummene.

Husets vigtigste rum: spisestuen

Spisestuen er ofte der, hvor familien starter og slutter dagen sammen over morgenmad og aftensmad. Det er tilmed her dine gæster ofte vil bruge rigtig meget tid, når de er på besøg.

De vigtigste og primære ting, du skal have i en spisestue, er et spisebord, spisebordsstole og lamper til at lyse rummet op. Men da det er her familien bruger meget tid og dine gæster ofte også vil være, er det rart at rummet også rummer personlighed. Du kan skabe personlighed gennem vægdekorationer, reoler og lamper, der udtrykker din stil.

Husets kerne: stuen

Stuen er der, hvor du skal slappe af og føle dig ekstra godt tilpas. Når du har haft en lang dag på arbejde, skal du kunne smide fødderne op i sofaen og slappe fuldstændig af. Derfor skal du også beslutte, hvilken atmosfære du føler dig bedst tilpas i.

De væsentlige møbler i en stue er en sofa, et sofabord og lamper. Derudover indeholder rigtig mange stuer et TV, et tv-bord og en eller flere lænestole. Der hvor du kan gøre din stue mere personlig er ved at placere pyntegenstande, vægdekorationer og stearinlys rundt i rummet.

Der hvor dagen starter og slutter: soveværelset

Soveværelsets indretning er afgørende for, hvordan din dag og nattesøvn bliver. Det er her, du skal kunne stresse af, og det er det første, du ser, når du vågner.

Det er altafgørende for din hverdag, at du får en god start på dagen og en god nattesøvn. Derfor er kvalitet og komfort det aboslut vigtigste i et soveværelse. Det kan derfor betale sig at investere i en komfortabel seng med en god madras, en god pude og en god dyne.
Hvis du ønsker at gøre dit soveværelse mere personligt, kan du pynte det med et sengestel, unikt sengetøj, flotte sengetæpper og behagelige lys.

0/50 ratings

ADDRESS:
Lorem 6, 1234 Ipsum, SET

PHONE:
+12 34 56 78